“Freja Brandhøj er Liberal Alliances førstekandidat i Københavns Omegns Storkreds, som bl.a. omfatter Gentofte. Hun har sin hverdag i bl.a. Gentofte og Lyngby og fører en målrettet kampagne i området.”
Hun stiller op, fordi hun brænder for frihed: frihed til familier, frihed til at skabe virksomhed og frihed til at tage ansvar for sit eget liv.
Frejas erhvervsrejse begyndte helt nede på jorden, i Dyrehaven i en tombola. Siden har hun gjort karriere i dansk erhvervsliv og har senest været chef for iværksætteri og regelforenkling i Dansk Erhverv. Her har hun kæmpet for at gøre det lettere at starte og drive virksomhed i Danmark, og for at rydde op i det bureaukrati, der kvæler initiativ og arbejdspladser.
Hun er gift med læge og medtech-iværksætter Martin Nue Møller, og sammen har de fem skønne børn mellem 12 og 22 år. Familien kommer dagligt i Gentofte, når der skal rides, afleveres i skole eller hentes hjem fra aktiviteter. Weekenderne byder ofte på en tur på forhindringsbanen i Skodsborg, hvor Freja tester formen fra tiden i kamptropperne i Slagelse og bagefter laver bål med børnene.
For Freja handler politik ikke om systemer. Det handler om hverdagen.
Familie og frihed
Familier skal have større frihed til selv at forme deres hverdag og flere penge mellem hænderne. Staten skal fylde mindre og tilliden til borgerne skal fylde mere.
Stærkere erhvervsliv og lavere skatter
Vi skal sænke skatterne, fjerne unødigt bureaukrati og gøre Danmark til et attraktivt land at investere og drive virksomhed i.
Et trygt og sikkert Danmark
Danmark skal kunne passe på sig selv. Det kræver et stærkere forsvar, robust infrastruktur og markant bedre cybersikkerhed.
Freja Brandhøj går til valg på mere frihed, mere tillid og mere ansvar.
Link til hjemmeside: www.frejabrandhøj.dk
Link til SoMe: Freja Brandhøj | LinkedIn , (3) Facebook , Instagram